Hvad er inkluderende kollegaskab?

Hvordan kan du som medarbejder og kollega blive medskaber af et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig respekterede, værdifulde og anerkendte ved at være en allieret for dem omkring dig?

Det kan du gennem at lære om inkluderende kollegaskab (allyship).

“Allyship is a strategic mechanism used by individuals to become collaborators, accomplices, and coconspirators who fight injustice and promote equity in the workplace through supportive personal relationships and public acts of sponsorship and advocacy.”

Harvard Business Review 2020

Hvad er en inkluderende kollegaskab (allyship)?

En ‘ally’ (allieret) på arbejdspladsen er en medarbejder, der bedriver inkluderende kollegaskab ved at:

1. Have en nysgerrighed og villighed til at lære og udvikle sig for at blive en bedre kollega for fx minoritetspersoner

2. Bruge sin stemme og position til at løfte andre, der har færre muligheder for at blive hørt (fx grundet deres minoritetsstatus)

3. Være bevidst om privilegier (tilskrevne/medfødte fordele, der gør, at du ikke “går imod normen” og derfor ikke oplever diskrimination på baggrund af fx køn, seksualitet, etnicitet mv.) og egne ubevidste biases

4. Tale højt, når de oplever, at andre udsættes for diskrimination og krænkelser på arbejdspladsen

5. Erkende, at også du vil lave fejl

Hvorfor er inkluderende kollegaskab vigtigt?

Kollegaer kan være med til at skabe nødvendig forandring på arbejdspladsen, så den bliver mere inkluderende for en mangfoldighed af medarbejdere.

Medarbejdere, der oplever diskrimination, er ofte i en sårbar position, og her kan allierede kollegaer bruge deres stemme til at løfte deres sag og påberåbe forandring.

At give værktøjer til inkluderende kollegaskab er essentielt for at skabe arbejdsmiljøer, hvor alle føler sig trygge, respekterede og anerkendte. Derfor er det også et vigtigt element for at fastholde dygtige medarbejdere.

Se en video om Allyship fra LeanIn.Org

Fem inkluderende handlinger

  1. Lyt og lær: Giv plads til, at andre kan fortælle om deres oplevelser på arbejdspladsen
  2. Støt andre fx i rapporteringen af diskriminerende handlinger og krænkelser
  3. Bryd med ‘plejer’: Læg mærke til, hvem arbejdspladsen er indrettet til – både fysisk og psykisk. Bliver nogen ekskluderet?
  4. Læg mærke til dynamikker og normer fx til møder: Hvem taler mest – og mindst? Hvilke usagte forventninger er der? Hvem bliver afbrudt? Hvem har mest autoritet?
  5. Skab inkluderende sociale arrangementer, og inviter dine kollegaer til eksterne netværksarrangementer

At skabe gode kollegaskaber kræver rum, værktøjer og viden

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan skabe inkluderende kollegaskab fx. gennem workshops, oplæg eller træningsforløb? Så kontakt os.

ALLIERET BINGO
Hvor mange kan du tjekke af?

OBS! Skal/kan læses med et ironisk gran salt

Nikoline Nybo
Konsulent

BA Antropologi og Kaospilot.


Erfaring inden for kulturanalyse og antropologisk metode, projektledelse og procesdesign, organisationsudvikling og facilitering.

Louise Marie Genefke
Konsulent

Cand. mag. Marketing & Kommunikation, MA Ledelse og ekstern lektor AU.

Erfaring med ledelse, talent- og organisationsudvikling, facilitering og Employer Branding.